En sort dag i en mørk tid, epilog

Ja, så er der gået snart 2 måneder og anden del af teksten med den ildevarslende titel "En sort dag i en mørk tid" er endnu ikke blevet skrevet... det bliver den heller ikke. Jeg havde ellers lagt i ovnen til noget større, men nu har jeg 1) mistet gejsten for denne tekst og 2) tænkt lidt over bøddel-offer dikotomien, samt forestillingen om den moralske fascisme, jeg mener, der kommer snigende i disse tider.
Jeg er ikke droppet alt dette, men vil helst ikke fortsætte, da det mangler noget substans/virkelighed, og dermed opstår faren for, at jeg begynder se moralsk fascisme og ofre og bødler overalt. Forankrigen mangler og tanken kan derfor løbe løbsk - og blive en helhedsforklaring, der umuligt kan falsificeres, for nu at lyde akademisk. Men en sådan betragtning skal droppes, eller også skal jeg ud og finde klarere grundlag for mine påstande; og det gider jeg sgu, rent ud sagt, ikke. Det lader jeg andre om... og du, kære læser (hvis der er nogen), er mere end velkommen.

Men når nu jeg lader en udmærket tekst, skrevet i en god rødvinsbrændert ovenpå tanker, refleksioner, samtaler som til sidst kulminerede i en uforståelighed og frustration over denne syge drejning vort samfund er ved at tage, blafre med vinden og måske forsvinde, er det slet ikke enden på denne blog.

I søndags fik jeg et par tømmermænds-klarsyn, og ét af dem, var at den kritiske journalistik, som er et ideal, og som jeg forestiller mig engang blev tilstræbt, nu er blevet erstattet med en over-jegs journalistik. Tanken er selvfølgelig ikke fremmed overfor tanken om den moralske fascisme, men måske nærmere det, der egentlig foregår derude. Medierne har påtaget sig rollen som over-jeg for vort samfund og individerne i selvsamme... ja, det var klarsynet, jeg fik i søndags. Mere kan jeg i skrivende stund ikke sige. Jeg har brug for at stene lidt over det på mit arbejde. Og så måske senere, i en mild rus af det ene og det andet, kan jeg polemisere over denne betragtning.

Derudover kunne jeg jeg også en dag tænke mig at give en sønderlemmende kritik af venstreføjen, som den agerer i dag... og også højrefløjen... og midterpartierne med... faktisk dem alle, det hele, mig selv, mine fjender og venner, mine allierede, hele dette lortesystem, og svenskerne... og, og syvende dags adventisterne :(

(sikke en cliff-hanger)